This is a Clilstore unit. You can link all words to dictionaries.

Horns Rev -et vindkraftværk i Nordsøen

Speak:

Et hold møllebyggere på vej til job på Horns Rev ud for den jyske vestkyst. I sommerhalvåret 2002 udfordrede i hundredvis af mænd Nordsøen. De har bygget verdens hidtil største vindmøllepark på havet.

80 møller knejser nu over havet. Parken er samtidig verdens første vindkraftværk. Det er nemlig muligt at regulere el-produktionen som udgør maksimalt 160 megawatt.

Det er stadig dyrere at producere vedvarende energi - sammenlignet med almindelig elproduktion. Men brændslet - altså vinden - er gratis og forureningsfri. Møllerne bliver hele tiden større og mere effektive – De viser vejen til at nedbringe den globale udledning af CO2.

Byggeriet af havmølleparken er et led i Danmarks klimapolitik. Arbejdet blev sat i gang efter pålæg fra den danske regering til kraftværksselskabet Elsam og det systemansvarlige transmissionsselskab Eltra. Elsam har rejst møllerne. Eltra sørgede for transformerplatform og kabler til transmissionsnettet i land.

Vindkraftværket kan fremstille over 600 millioner kilowatt-timer om året. Det svarer til næsten to procent af Danmarks samlede elforbrug.

Mølleparken er placeret i horisonten vest for Blåvands Huk og dækker et areal på 20 kvadratkilometer.

Langt til havs – og dog synligt fra land i klart vejr.

Scene 1:

Tidligere kaldte søfolk Horns Rev for "Djævlens horn", fordi mange sejlskibe mødte deres endeligt på revet.

Havvindmølle-Projektet er resultatet af mange års dansk udviklingsarbejde omkring vindkraft på land og til søs.

I 14 år har Elsam indsamlet erfaringer fra en forsøgsmølle i Tjæreborg Enge ved Esbjerg. Den må her vige for en prototype af den mølle, som i dag står på Horns Rev.

På forsøgsmøllen blev teknologien afprøvet - og servicemandskab fik øvet rutiner, inden byggeriet på Horns Rev gik i gang i foråret 2002.

Tre år forinden rejste Elsam en meteorologi-mast på Horns Rev. Målingerne viste, at området er ideelt til vindmøller. Den gennemsnitlige vindhastighed er tæt på 10 meter i sekundet. Det betyder, at vindens energiindhold er halvanden gang større her end på de bedste placeringer på land.

På Horns Rev er bølgerne en stor del af tiden så høje, at serviceskibe ikke kan lægge til ved møllerne. I de situationer fires servicemandskabet i stedet ned fra luften.

Uvildige forskningsinstitutioner har kortlagt mølleparkens indflydelse på dyr og planteliv. Her placerer biologer en satellit-sender på en sæl. Senderen afslører dyrenes vandringer i mølle-området. Dramatik ser det ud - men apparatet falder af i løbet af tre måneder - helt af sig selv. Forskerne følger også udviklingen efter at anlægsarbejdet er afsluttet.

Ved Oksbøl – dér hvor kablet fra mølleparken føres over land – har arkæologerne gjort uventede fund. De fandt bopladser fra jernalderen - og på stranden rester af en fiskerbebyggelse fra 1500-tallet.

Scene 2:

Indtil for et par årtier siden var vindmøller mest en opgave for landsbysmeden. I dag er det en teknologisk udfordring for specialister.

Møllerne er bygget i Danmark og har hver en effekt på to megawatt. De måler 110 meter fra havets overflade til øverste vingespids.

Møller på det åbne hav udsættes for store belastninger – på grund af de barske vejrforhold. Derfor stilles særlige krav til konstruktionen. Det e r både dyrt og vanskeligt at reparere på havet.

Mølletårnene er fremstillet i tre sektioner af plader, der valses til cylindre. Jernpladen hér vejer alene 7,5 ton.

En stor del af arbejdet – som pulver-svejsningen hér - klares af robotter. Men når det gælder beslag, døre og montering er det nødvendigt med folk, som kan bruge værktøj.

Hver eneste svejsning kontrolleres ved hjælp af ultralyd. Den mindste svaghed – og hele svejsningen laves om.

Nacellen – som møllekabinen kaldes - er fyldt med avanceret, men driftssikker teknologi.

Møllevingen er 39 meter lang og vejer 6,5 ton. Når rotoren regnes med er møllens samlede vingefang på 80 meter.

Vingen støbes af glasfiber imprægneret med epoxy. PVC bruges til at forstærke vingen, som på de tyndeste sted bare måler et par millimeter.

Scene 3:

Det hollandske skib "Buzzard" er i gang med at ramme fundamentspæle til møllerne ned i havbunden.

"Buzzard" er et jack-up fartøj. Når det har placeret sig nøjagtigt på det sted, hvor pælen skal rammes ned, stikker det sine fire ben ned på sandbunden og løfter sig derefter op i en stabil stilling. Havdybden varierer mellem seks og 14 meter.

Fundamentet – eller monopælen, der skal bære mølle nr. 43, rammes her 22 meter ned i sandet - gennem et filterlag på 900 tons småsten. Senere lægges større sten omkring pælen. Stenlagene sikrer at sandet bliver liggende og holder fundamentet på plads.

En halv time før nedramningen begynder aktiveres såkaldte "pingere" og "sælskræmmere". Det sker for at jage eventuelle sæler, marsvin og fisk væk inden det går løs.

På monopælen monteres et overgangsstykke med platform, kabelrør og anløbslejder. Overgangsstykket har øverst en krans med bolte, som selve mølletårnet fastgøres til.

Scene 4:

I Esbjerg ligger den 1200 tons store transformerplatform. Den er sejlet hertil fra et hollandsk værft og skal placeres på Horns Rev. Platformen skal samle produktionen fra de 80 møller og hæve spændingen, inden strømmen sendes i land til det overordnede højspændingsnet.

Denne del af projektet står Eltra for.

Flydekranen "Asian Herkules" bugserer platformen til mølleparkens nordøstlige hjørne.

Flydekranen er klar til det endelige løft - 40 minutter senere er platformen placeret 14 meter over havet.

Platformen rummer 150 kilovolt-transformer, overvågningsudstyr, mandskabsfaciliteter, helikopterdæk og anløbsplads.

Scene 5:

Imens arbejder kranskibe med at rejse vindmøller. Under gunstige vejrforhold kan der rejses to møller i døgnet.

Pladsen er trang ombord – og kraftig vind kan helt standse arbejdet.

Der er 560 meter mellem møllerne. Parkens samlede areal på 20 kvadratkilometer, svarer til 4.000 fodboldbaner. Den store afstand mellem møllerne sikrer, at de ikke tager vind fra hinanden.

På kajen i Esbjerg samles de øverste tårnsektioner samt nacellen og to af vingerne før afsejling til byggepladsen. Forarbejdet i land mindsker arbejdet til søs. Til gengæld bliver løftene tungere. Tårn og nacelle vejer tilsammen 240 tons - og fundamentet lidt mere. Så hele møllen nærmer sig en samlet vægt på 500 ton.

Når vejret tillader det foregår montagearbejdet i døgndrift. Her lægger navigatøren kranskibet ”Ocean Hanne” i position ved et møllefundament.

Også kranskibene støtter sig til havbunden mens møllerne rejses. Alligevel skal skibets placering hele tiden justeres efter tidevand og strømforhold.

Til slut løftes den sidste vinge på plads med et særligt konstrueret ophæng.

Inde i tårnet er der elevator op til nacellen - men den fungerer først, når der er strøm i møllen. Så under montagearbejdet er trappen den eneste vej til toppen.

En sej tur - 10-15 minutter varer den - alt efter konditionen..

Øverst på nacellen er der en platform, som servicemandskab kan fires ned på fra helikopter. (evt. Allan Øs billeder)

I hver mølle er der sovebrikse og nødrationer, som kan bruges af mandskab, der eventuelt er blæst inde.

Scene 6:

150 kilovolt-kablet til land er næsten 20 cm i diameter og dermed verdens hidtil tykkeste søkabel. Det er 21 kilometer langt og er fremstillet i én længde på fabrikken i Norge. Det vejer 72 kilo pr. meter.

Udlægningen begynder 800 meter ud for kysten ved Oksby. Søkablet trækkes i land fra udlæggerskibet ”H.P. Lading”, men vægten gør det nødvendigt at flåde kablet ind til stranden. Også strømforholdene gør arbejdet vanskeligt.

Ved hjælp af et par tusinde trisser trækkes søkablet videre den sidste kilometer over klitten og gennem marsken til kabelstationen ved Oksby, hvor det forbindes med landkablet.

Sidste forhindring er havdiget, som kablet føres under gennem et rør. Det klares kun med lidt ekstra hjælpemidler.

Derefter sætter kabelskibet kurs mod transformerplatformen.

Udlægningen er begunstiget af usædvanligt roligt vejr. Et par dage senere er kablet fremme ved platformen. Nu mangler man kun at spule kablet godt en meter ned i havbunden.

Scene 7:

En 90 tons elektrisk spole er kommet med skib fra fabrikken i Istanbul. Den skal nu fragtes fra Esbjerg til Oksby ad veje, der ikke er beregnet til så lange transporter.

De 90 tons elektronik skal nu bakses det sidste stykke vej ind på fundamentet i kabelstationen.

Spolen skal bl.a. sikre stabil spænding på den i alt 57 kilometer lange kabelforbindelse fra Horns Rev til transformerstation Karlsgårde nordøst for Varde.

Scene 8

Sikkerheden er i top hele tiden. For arbejdspladsen på Horns Rev er både vanskelig og farlig. Går noget galt, skal hjælpen hentes langt væk.

Derfor har hele arbejdsstyrken og andre med ærinder i mølleparken gennemgået et sikkerhedskursus.

Her er det en gruppe norske, tyske og britiske arbejdere, der lærer at overleve.

Scene 9:

Vindkraftværket er opdelt i fem sektioner med 16 møller i hver. Fra hver sektion fører et kabel på havbunden hen til transformerplatformen.

Møllerne er indbyrdes forbundet med kabler.

Det britiske kabelskib gør her klar til udlægning. Skibet kan hverken sejle eller manøvrere, men må hjælpes af slæbebåde og ankre, før kablerne kan føres i havet.

En dykker fører kablet ind i et beskyttelsesrør ved møllefundamentet. Herfra trækkes kablet op i møllen, hvor det monteres.

Når kablet er på plads, bliver det spulet godt en meter ned i havbunden ved hjælp af vognen her.

Scene 10:

Det meste monteringsarbejde på transformerplatformen er klaret i land, men de sidste småting må laves efter platformens placering på Horns Rev. Og heldigvis er vejret i sit gode lune.

Tyske montører arbejder her side om side med danske kolleger. Men Senere vil der ikke opholde sig fast mandskab på platformen. Servicemandskabet må kun i nødstilfælde overnatte ombord.

Transformerens vigtigste funktion er at hæve spændingen fra 33 til 150 kilovolt.

Det meste grej til transformerplatformen sejles ud fra Esbjerg. Det tager let et par timer - så det gælder om at huske det hele.

Platformen har sit eget nødstrømsanlæg, som her testes en sidste gang, inden den første mølle sættes i drift.

Scene 11:

Det sker her - i slutningen af juli 2002. Samtidigt registrerer teknikerne i Elsams kontrolrum i Esbjerg den første strøm fra verdens første vindkraftværk.

Godt fire måneder senere – i midten af december er alle 80 møller i drift. Møllerne går automatisk i gang, når det blæser mere end 4 meter i sekundet - og standser hvis vinden kommer over 25 sekundmeter. Det sker af sikkerhedsmæssige grunde.

Fra kontrolrummet kan møllernes drift overvåges døgnet rundt.

Som vindkraftværk er mølleparken indrettet så produktionen kan reguleres fra land – man kan altså "skrue" ned og op for strømmen efter behov. Den avancerede teknologi gør det desuden muligt at anvende mølleparken til at regulere spænding og frekvens i det overordnede net.

Byggeriet af vindmølleparken på Horns Rev har givet den danske energisektor vigtig viden til brug ved kommende vindmølleparker til søs - herhjemme og i udlandet. For dem kommer der mange af. Det tyder alt på.

Short url:   http://multidict.net/cs/1055