This is a Clilstore unit. You can link all words to dictionaries.

2. Hvorfor CLIL?

En vigtig grund til at introducere CLIL er at hjælpe undervisningssektoren til at forberede nutidens elever til nutidens arbejdsliv såvel som morgendagens. Unge mennesker skal være parate til at møde anderledes udfordringer, end deres forældre eller bedsteforældre måtte.

I det meste af det tyvende århundrede var de færdigheder, som arbejdsmarkedet behøvede langt mere enkle end nutidens. Skoler plejede blot at forberede eleverne til arbejdsmarkedet ved at lære dem at skrive, læse og regne ved at oplyse dem om den verden de levede i og ved at træne dem i praktiske færdigheder så som madlavning, maskinskrivning og motion. Eleverne/de studerende var nødt til at vænne sig til daglige rutiner, kunne huske informationer og kunne udføre instruktioner.

Prøv som modsætning til dette at tænke på forberedelsen af elever og studerende til beskæftigelse i det moderne samfund. Hvilke færdigheder forventer vi mon, at nutidens og fremtidens arbejdere behøver?

De vil være nødt til at være selvstændige og fleksible hvad angår hvor og hvornår, de skal arbejde. De bør være udstyret med IT-færdigheder og være i stand til at finde en hvilken som helst information, de har brug for på internettet eller hos sociale medier. Arbejdsstyrken bør også have de nødvendige sociale og kommunikative færdigheder for at kunne sam- og medarbejde i projektteams snarere end at arbejde alene. De får sikkert brug for at være veluddannede med faglige kompetencer, men også motiverede til at lære yderligere færdigheder og sprog, som arbejdsmulighederne konstant ændres og udvikles, det vil helt sikkert være nyttigt, om de kan trække på lingvistiske og interkulturelle færdigheder, som fordres i multinationale industrier og multikulturelle samfund.

Som lærere er vi nødt til at udvikle unge mennesker, som kan tage ansvar for deres arbejde, som kan samarbejde med andre, og som kan tænke selvstændigt.

Diagrammet nedenfor opridser, hvad det 21. århundredes undervisning bør indebære for at uddanne elever og studerende og forberede dem til nutidens verden.

2.1.         Er CLIL egnet til alle lærere?

Hvor det kan lade sig gøre, er det at foretrække at der er samarbejde mellem fag- og sproglærerne, når en skole vil forberede en CLIL-klasse (Pavesi et al 2001).

Dette er dog ikke altid muligt, og CLIL-lærere må ofte udfylde begge roller. Det medfører ofte bekymring, når lærere, som er velfunderede i deres faglige område, men mangler kyndighed i målsproget, bliver bedt om at anvende CLIL metoden.

Det følgende er en typisk kommentar fra en faglærer:

”Jeg er en CLIL-faglærer, og jeg ved hvilket fagligt indhold, jeg vil have mine elever skal lære. Men hvordan finder jeg ud af hvilke sproglige færdigheder, de skal lære?”

CLIL-lærere underviser ikke i samme slags sprog, som eleverne normalt ville lære i sprogundervisningsklasser.

Med andre ord så underviser CLIL-lærere ikke i basis interpersonelle kommunikationsfærdigheder ”Basic Interpersonal Communication Skills (BICS)”.

Hvad er det så CLIL-lærere underviser i?

Det kan beskrives i tre kategorier.

Denne slag sproglæring kaldes kognitive akademiske sprogfærdigheder ”CALP – Cognitive Academic Language Proficiency.”

BICS og CALP er begreber, som blev introduceret af Jim Cummins (1979).

2.2.          Hvilke fordele er der ved at bruge CLIL?

Ifølge afsnit fem i bind 1 (4) af the International CLIL Research Journal ‘Coping with CLIL: Dropouts from CLIL Streams in Germany’, så har CLIL som metode følgende fordele:

 

CLIL:

Wolff, 2004 påpeger også at:

Short url:   http://multidict.net/cs/2472