This is a Clilstore unit. You can link all words to dictionaries.

3. De fem C’er

Når lærere planlægger en CLIL lektion, er der fem ting at overveje - Content, Communication, Competences , Community and Cognition (Indhold, Kommunikation, Kompetencer, Fællesskabet/samfund og kognition).

3.1.  Content / Indhold

I traditionel undervisning forbereder læreren en lektion omkring en logisk udvikling af det område eleverne har arbejdet med. Det er det samme i CLIL. Lærerne forbereder lektioner med udgangspunkt i, hvad eleverne allerede ved. På denne måde opbygger eleverne deres fagviden ligesom en mur med sten på sten.

 

3.2. Communication / Kommunikation

Tidligere lærte eleverne en masse lektionsindhold blot ved at lytte til læreren. Med CLIL taler lærerne meget mindre, fordi eleverne endnu ikke har nok af det nye sprog til at kunne lære på denne måde. I stedet vil eleverne lære i fællesskab og samarbejde i grupper ved at tale sammen såvel som med læreren, idet de anvender så meget af det nye sprog som muligt.

En CLIL underviser er nødt til at stille sig selv en række spørgsmål:

Hvilken kommunikationsform vil eleverne blive involveret i?

Hvilket sprog vil være nyttigt for denne kommunikation?

Hvilke nøgleord får de brug for?

Hvilken stilladsering (se kapitel 4) kan jeg levere?

3.3. Competences / Kompetencer

’Jeg-kan’ udsagn beskriver udbyttet af en lektion, for eksempel ”jeg kan beregne arealet af en trekant”. CLIL lærere tænker på de ”jeg-kan” udsagn, som de vil have, at eleverne opfylder efter lektionen, enten for lektionens indhold og færdigheder eller omkring det nye sprog.

3.4. Community / Fællesskab-samfund

CLIL lærerne hjælper eleverne med at relatere det lærte til den omkringliggende verden. Eleverne kan se, at det de lærer ikke blot er skolefag, men noget som hænger sammen med den virkelige verden.

CLIL lærerne er derfor nødt til at overveje:

Hvad er denne lektions relevans for elevernes dagligliv og omgivelser? Hvordan hænger det sammen med det samfund og kultur som omgiver eleverne?

Er der også sammenhæng med andre kulturer?

3.5. Cognition / Kognition


Selvfølgelig hjalp lærerne eleverne med at lære og tænke, længe før CLIL tilgangen blev introduceret. De har altid spurgt eleverne ’hvornår’, ’hvor’, ’hvilken’, ’hvor mange’ og ’hvem’. Sådanne spørgsmål fokuserer på rigtige, specifikke og konkrete svar. Eleverne som lærer at besvare disse korrekt udvikler tankefærdigheder så som at kunne huske, gentage, lytte og forståelse.

Tænkeevner som disse blev så tidligt som 1956 i Blooms Taksonomi kategoriseret som lavere ordens tænknings færdigheder (LOTS). Taksonomien blev i de senere år revideret af Anderson og Krathwohl. Ifølge taksonomien vil elever, som udøver LOTS som i spørgsmålene ovenover, lære at huske og forstå information og at forklare det. De vil også lære at anvende ny information i forskellige situationer.

CLIL tilgangen har tilstræbt at tilføje disse konkrete tænkningsfærdigheder mere abstrakte, komplekse og analytiske spørgemåder. Dette er ikke blot for de mere ældre eller modne elever, men i alle lektioner. En elev i et CLIL forløb vil hurtigt have lært at tænke på uddybende spørgsmål så som ’hvorfor?’, hvordan?’ og ’hvilket bevis er der?’, og vil derved praktisere tænkningsfærdigheder, som af Blloms kategoriseres som højere ordens tænkning (HOTS). Ved at anvende HOTS tilskyndes eleverne til at undersøge og vurdere ny information og til at bruge det til udvikling af noget nyt.

Det kan være nyttigt at tænke på Blooms taksonomi i form af læringsadfærd:

Vi skal kunne huske et koncept, før vi kan forstå det.
Vi er nødt til at kunne forstå et begreb, før vi kan anvende det.
Vi skal være i stand til at anvende et begreb, før vi kan analysere det.
Vi er nødt til at kunne analysere et koncept, før vi kan vurdere det.
Vi skal huske, forstå, anvende, analysere og evaluere et koncept før vi kan skabe et nyt.

3.6. Bloom’s hjul og valget af de rette ord til opgaver

Diagrammet nedenfor giver eksempler på ord, man kan bruge til at stille spørgsmål og give opgaver for at tilskynde til forskellige tænkefærdigheder. Det viser en taksonomi med tænkefærdigheder, spørgeord og opgaver, som tilstræber at fremlade såvel HOTS som LOTS

Eksempelvis vil anvendelsen af spørgeord så som ’nævn, opstil, fastslå’ hjælpe eleverne med at huske fakta. Brugen af spørgeord så som ’perspektiver, identificer og kategoriser’ tilskynder eleverne til at udvikle analysens højere ordens tænkning.

 

Short url:   http://multidict.net/cs/2475