This is a Clilstore unit. You can link all words to dictionaries.

6. Evaluering

6.1 Baggrund

Det er overordentlig vigtigt at inddrage såvel indhold og sprog i evalueringen af elevernes fremskridt i en CLIL baseret lektion, og lærerne bør basere deres bedømmelser på begge dele. Selvom bedømmelser bør følge principperne for god praksis og bør kunne anvendes i alle sammenhæng, så skriver Ute Massler i ‘Guidelines for CLIL implementation in primary and pre-primary education’ (2011, p114), at CLIL bedømmelser afviger fra de traditionelle.

 

 

Bedømmelse af læring i CLIL er derfor anderledes end sædvanlige skoletests. I CLIL lærer eleven indhold og sprog på samme tid, og læreren er nødt til at kunne vurdere fremskridtene i begge dele. CLIL lærere kan bruge bedømmelse og feedback både til at opmuntre eleverne til at arbejde med at forbedre deres forståelse af fagemnet og få dem til at fokusere på passende og korrekt sprogbrug.

Hvis ikke både indhold og sprog bedømmes, så mistes det dobbelte fokus i CLIL. Dog vil det til tider være nødvendigt at prioritere fagforståelsen og andre gange den sproglige korrekthed.

Bedømmelse af en række kriterier er mere nyttigt end at fokusere på et enkelt læringsaspekt, det er derfor lettere, hvis man anvender et skema. Skemaet opdeles i rækker med hvert kriterium og i søjler for hver karakterer. Hver celle har beskrivelser, som viser, hvad eleven skal kunne for at opnå karakteren. Cellernes layout afhænger af hvordan læreren vil bruge dem til motivering af eleverne og hjælp til at udføre arbejdet bedst muligt.

Hvis samme skema skal anvendes i en klasse med forskellige arbejdsopgaver eller til en stribe evalueringer over en længere periode, så kan det være fornuftigt at vise fremskridt fra venstre mod højre, fra dårlige præstationer til fremragende. Det vil gøre det let for eleverne at kunne se, hvordan de kan forbedre præstationerne frem mod næste evaluering.

Hvis skemaet er udarbejdet til en bestemt arbejdsopgave, hvor eleverne kun bedømmes en enkelt gang, så vil de ikke have mulighed for at forbedre deres præstation. I sådanne tilfælde er det givet mere motiverende for eleverne, hvis de kan se, hvad der skal til for at få bedste bedømmelse end blot at kunne se, hvad der kræves for at bestå.

Det vigtigske er ikke selve skemaet udformning, men cellernes indhold. Cellerne gør det muligt for læreren at synliggøre for eleverne, hvad der skal til for at bestå, klare sig godt, eller fortræffeligt i hvert enkelt fokusområde i bedømmelsen. Det er så op til eleverne at beslutte, hvor de vil lægge deres indsats.

Læreren kan udvælge de kriterier, der skal bedømmes. Hvis eksempelvis et af kriterierne i en matematikopgave er nøjagtige mål, så ved eleverne, at dette er et vigtigt færdighedsmål. Hvis der gives høje karakterer for kritisk tænkning, så kan eleverne sikre sig, at de er kritiske i deres besvarelser. Hvis holdsamarbejde er et kriterium, så vil eleverne gøre sig umage med at samarbejde og interagere.

Desuden vil en elev, der har fået en lav karakter i en specifik kategori, vide, hvor der skal sættes ind for at forbedre sig. På denne måde kan bedømmelser være med til at fremme elevernes autonomi ved at hjælpe eleverne med at forstå læringsmål og at identificere eventuelle mangler. Elevernes autonomi kan også fremmes ved at tillade at eleverne foreslår eller endog vælger nogle af kriterierne, og selv- samt sidemandsevalueringer kan motivere og opmuntre modvillige elever.

Short url:   http://multidict.net/cs/2481