This is a Clilstore unit. You can link all words to dictionaries.

Jul i Danmark - traditioner og historie

Jul i Danmark

Du kan i denne video se en almindelig dansk familie holde jul. Moren hedder Lykke og er servicearbejder på hospitalet, faren hedder Kent og er lærer på teknisk skole.

Familien bor i et typisk dansk rækkehus i udkanten af Odense.

Filmen er optaget i julen 2005 og viser hvid jul i Danmark.

Nej, for at være helt ærlig så kom sneen først 2. juledag

Disse billeder er taget om eftermiddagen den 24./12. – juleaftensdag, og som du kan se så skinnede solen fra en blå himmel.

I Danmark er der efter statistikken hvid jul hvert tiende år

Indenfor i huset er der pyntet til jul med masser af nisser.

Rigtige nisser var altid af hankøn. Første gang nisser beskrives er i 981 i Olav Tryggvesons saga.

Julenissen som vi kender den stammer fra 1836 og blev opfundet af maleren Constantin Hansen.

Nissen er et hedensk væsen og det er ikke tilladt at pynte med nisser i de fleste danske kirker.

Jul er heller ikke et kristent ord, men stammer fra omkring år 200 til 300. For 1700 år siden betød

jul en fest som blev holdt omkring det tidspunkt hvor dagene igen blev længere, altså solhverv.

Familiens julekort gemmes i denne julekortholder, som er broderet af Rikke, Lykke og Kents datter.

Hun har også broderet disse to adventskalendere, som hun har givet til sin mor og far. Hvert år hænger hun fire små gaver på hver kalender, som må åbnes de fire søndage før jul.

Det er nu den 23. december, lillejuleaften, og juletræet skal pyntes.

Træet bliver pyntet af Rikke, Victoria og Kasper.

Rikke er 29 år, hun er gift med Brian og de har to børn, Victoria på tre år og Elisabeth på et halvt år.

Brian er løjtnant i flåden og er ikke hjemme i julen.

Rikke er lærer og det samme er hendes lillebror, Kasper. Han er 24 år og blev uddannet som lærer i sommers.

Lykke sidder med Elisabeth og holder øje med at træet bliver pyntet.

Juletræet pyntes med en stjerne øverst og glaskugler, figurer og lys på grenene.

Familien skal have gås juleaften. I Danmark består den typiske julemad af and, flæskesteg eller gås.

Victoria hjælper med at pille æg til frokosten. Juletræet er nu pyntet og klar til næste dag – juleaften.

Familien samles allerede om eftermiddagen for at hygge sig med kaffe, vin og øl.

Sammen ser de Disney Juleshow, det er en tradition i mange danske familier at se dette om eftermiddagen den 24. december.

Når familien har spist bæres gaverne ind og lysene i juletræet tændes.

Skikken med at have juletræ stammer fra Tyskland og er 200 år gammel, men allerede i vikingetiden for 1000 år siden tog man grene af nåletræer ind for at fejre solhverv.

Nu skal der tages billeder af Elisabeth, Victoria og Rikke. Billederne skal e-mailes til Brian som er på Færøerne i et af flådens skibe.

”Det var dog fantastisk det der”

”Victoria sid stille”

”Allersidste billede”

”Kan du smile så?”

”Smil til fotografen”

”Nej et rigtigt smil, Victoria!”

”Sig appelsin”

”Appelsin”

”Med åbne øjne!”

”Appelsin”

Endelig er det tid til at danse om juletræet

Sikken voldsom trængsel og alarm,

det er koldt, og man må gå sig varm.

Lygten tændes klokken fire alt,

det skal være aften med gevalt.

Midt på gaden sælges træer og frugt,

se butikken, hvor den stråler smukt!

Varer kan man få i tusindvis,

tænk Dem bare, under indkøbspris.

pris, pris, pris, pris, pris, pris,

tænk Dem bare, under indkøbspris,

pris, pris, pris, pris, pris, pris,

tænk Dem bare, under indkøbspris!

Efter dansen om juletræet deles julegaverne ud

”Mor, det er til dig, mor”

De to næste dage holder familien julefrokost.

Bordet er pyntet og klart.

I køkkenet laver Lykke maden som består af en række lune retter: Frikadeller, fiskefilet, medister med brune kartofler, som vendes i smør og sukker.

De fleste retter spises med rugbrød.

I Danmark starter man altid med sild og andre fiskeretter.

Drikkevarerne er traditionelt øl og snaps – især til sild, men mange foretrækker i dag at drikke vin.

Børnenes julegaver skal samles – så også de voksne har stor glæde af disse.

Juledagene sluttes ofte med et spil kort eller andre spil som alle kan deltage i.

O, hvor den er blød og rar,

sikken dejlig hue,

den skal sikre bedstefa'r

imod frost og snue.

Lotte hun kan være stolt,

tænk jer, hun har garnet holdt;

det kan Hanne ikke,

hun kan bare strikke!

Børn, nu er jeg blevet træt,

og I får ej mere,

moder er i køkkenet,

nu skal hun traktere.

Derfor får hun denne pung,

løft engang, hvor den er tung!

Julen varer længe,

koster mange penge.

Short url:   http://multidict.net/cs/8112